Overvejer du leasing af bil?

Når du leaser, så betaler du kun registreringsafgiften for den periode, hvor du har nummerplader på bilen. Hvis du køber en bil med fuld afgift, så betaler du bilens pris + afgift. Leasing har den fordel, at du i stedet for at afskrive på en bil til fx 700.000 kr. Ja, så afskriver du “kun” på en bil til 250.000 kr. + moms. Tilmed bliver køreturen udover kantstenen langt billigere!

Afgiften du betaler hver måned afhænger af bilens alder, idet den falder i trin:
– Trin 1 er for biler under 3 måneder, hvor der betales 2 % af afgiften hver måned.
– Trin 2 er for biler mellem 3 og 36 måneder, hvor der betales 1 % af afgiften hver måned.
– Trin 3 er for biler over 36 måneder, hvor der betales 0,5 % af afgiften hver måned.

Det er derfor mange vælger at finde en bil, som enten er tæt på at være 3 år eller lige er blevet 3 år.

Afskrivning og udstyr

Ved at importere din næste bil fra Tyskland, så har du langt større mulighed for at finde netop dén bil, som DU ønsker dig. Udvalget er mange gange større og bilerne er generelt bedre udstyret. Vores anbefaling er at finde den bil, som har det udstyr du drømmer om!

Hvis du vælger en bil, som er blevet 3 år, så bliver ydelsen ikke meget større. Den månedlige ydelse stiger jo kun med 0,5% af afgiften. Så hvis du finder en bil, som bliver vurderet til at koste fx 50.000 kr. ekstra pga. udstyret. Ja, så stiger prisen pr. måned med ca. 150 kr. pr. måned…

Det “dyre” bliver derfor afskrivningen på selve bilen. Men igen – du afskriver jo blot på bilens værdi uden afgift – i stedet for med afgift. Og det er trods alt sjovere at afskrive på 250.000 kr. + moms frem for 700.000 kr. Når bilen en dag skal videre, så er det tilmed lettere at sælge en bil med det rigtige udstyr – frem for en, som er skrabet.

Hvor finder jeg så min bil?

Ja, enten lader du os hjælpe dig – og ellers kan du sikkert få en masse tid til at gå med at kigge og drømme på fx
www.mobile.de
www.autoscout24.de

På mobile er der over 1,5 mio. biler af vælge imellem – der er også en til dig 🙂

Mobile har bilerne hvis du ænsker leasing af bil.

Finansiel leasing

Leasingaftalen er opbygget af en udbetaling, månedlig ydelse samt en restværdi.
– Udbetalingen er som udgangspunkt den forventede afskrivning på bilen i leasingperioden, oftest mellem 15-30 % af bilens pris samt et mindre gebyr i oprettelse for dokumenthåndteringen.
– Den månedlige ydelse er registreringsafgiften til staten samt forrentning af de penge, som der skyldes på bilen; dvs. bilens pris minus udbetalingen.
– Restværdien er bilens pris minus udbetalingen.

Du hæfter som bruger for bilens værdi ved aftalens ophør – derfor er du heller ikke bundet af fx km begrænsning. Hvis bilen er mindre værd end restværdien, så hæfter du for forskellen. Omvendt, hvis bilen er mere værd end restværdien, ja, så må du ikke få overskuddet udbetalt. Leasingselskaberne ejer nemlig bilen og skal sælge til markedsprisen. Overskuddet SKAL tilfalde leasingselskabet, som ejer. Det er derfor vi normalt anbefaler at lægge et depositum i stedet for afskrivning – depositummet kan du nemlig få udbetalt igen!

Sæson leasing

Det er meget brugt for specialbiler, som kun bliver brugt om sommeren, at man kun har nummerplader på nogle måneder henover sommeren. Om vinteren, hvor der ikke er nummerplader på, så betaler du kun for forrentning af bilen. Det er op til dig om du ønsker nummerplader på 1, 2, 3 eller 12 måneder om året.

Hvis du har spørgsmål til leasing af bil, indholdet på siden eller andet, så kontakt os på tlf. +45 21230025.